Fysisk fremmøde på certifikat- og rengøringskurser i AMU

Selv om Danmark på flere områder er lukket ned, er der behov for, at virksomheder og medarbejdere i en tid med corona kan få flere og nye kompetencer inden for rengøring, hvor tilstedeværelsesundervisning pga. kursernes praktiske indhold er fundamentalt.

Derfor er det glædeligt, at du og dine medarbejdere nu igen kan få fysisk undervisning i f.eks.:

  • Mikrofiberrengøring (47493)
  • Hygiejne på skoler og institutioner (49353)
  • Omsorg, pleje og praktisk hjælp, Covid-19 (49633) (gratis)

Læs mere om uddannelse og positivlisten i kompetencefonden for medlemmer

Disse AMU-kurser er omfattet

Det er fra den 18. maj muligt at gennemføre tilstedeværelsesundervisning på:

  • Certifikatkurser (myndigheds- og branchecertifikater), herunder recertificering for både beskæftigede og ledige
  • AMU-kurser på rengøringsområdet
  • AMU-kurser, som udgør afslutningen på kontraktuddannelser.

Deltagerbetaling og VEU-godtgørelse

Deltagerbetalingen på AMU er på enten kr. 126 eller kr. 188 pr. dag for medarbejdere i AMU-målgruppen.

Der kan  søges om VEU-godtgørelse på 119,05 kr. pr. time, når ufaglærte og faglærte medarbejdere deltager på et AMU-kursus.

Vær opmærksom på, at virksomheden ikke kan søge  VEU-godtgørelse, hvis der i samme periode modtages lønkompensation. VEU-godtgørelse vil derfor forudsætte, at virksomheden afmelder lønkompensationen i kursusperioden.

Der ydes også tilskud til befordring under særlige betingelser.

Sådan kommer du og dine medarbejdere i gang

Udbydere af AMU er nu i gang med at oprette kurser som tilstedeværelseskurser. Men hvis virksomheden allerede nu har ønske om, at en eller flere af jeres medarbejdere skal på et bestemt kursus, så kontakt nu en erhvervsskole eller en anden AMU-udbyder.

Det er også muligt at få rådgivning af den nationale E-vejledning. E-vejledningen kan kontaktes på tlf. 7022 2207 eller på mail voksen@evejledning.dk.

Alternativt kan amukurs.dk hjælpe med at give overblik over mulighederne for AMU-kurser inde for f.eks. rengøring og hygiejne.

Tilmelding sker via efteruddannelse.dk

Har du spørgsmål?

Medlemmer af Danske Service kan rette spørgsmål ift. uddannelse og godtgørelse via kompetencefonden til chefkonsulent Casper Burlin på cbur@danskerhverv.dk.