Restriktioner forlænges

Regeringen har forlænget de gældende restriktionerne indtil den 7. februar. Vi har her samlet et overblik over de restriktioner, der i særlig grad er relevante for medlemmerne af Danske Service. For rejserestriktionerne har vi en særskilt oversigt her. 

Forlængede restriktioner til den 7. februar

  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra 10 til 5 personer. Dette gælder dog ikke i arbejdssammenhænge, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt.
  • Anbefalingen om, hvor mange personer, der forsamles i private hjem, justeres, så det fremover anbefales, at man højest er 5 personer i private hjem inkl. egen husstand.
  • Anbefalingen om antallet af sociale kontakter sænkes til maksimalt 5 – udover sin husstand og arbejdsplads – hvis man stadig møder fysisk op.
  • Afstandsanbefaling øges fra 1 til 2 meter. Der er visse undtagelser, bl.a. dagtilbud.
  • Arealkravene i dagligvarebutikker øges, så der kan lukkes færre kunder ind.
  • Udendørs kulturinstitutioner, forlystelsesparker, zoologiske anlæg mv. holdes lukket for offentligheden.
  • Dagtilbuddene er åbne, da smitten fortsat ikke er drevet af de mindste børn.
  • Der indføres et skiltekrav til butikker, så der skiltes med, at man holder 2 meters afstand.

Dansk Erhvervs genåbningspakke

I takt med at smitten falder og testkapaciteten øges, har Dansk Erhverv udarbejdet et forslag til en genåbningsplan. Dansk Erhvervs genåbningspakke er en fasemodel, der bygger på, at vi kan åbne samfundet op i takt med, at smitten aftager. Dansk Erhvervs bud på en genåbning kan tilgås her.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til ovenstående eller vil have uddybet de nye restriktioner, er du velkommen til at kontakte vores juridiske hotline på hotline@danskerhverv.dk eller telefon 33 74 64 00. Har du mere generelle spørgsmål, kan du også tage fat i Danske Service på info@danskeservice.dk.