Debatindlægget blev bragt i Børsen den 24. juli 2019
Af Malene Jæpelt, Sekretariatsleder, Danske Service, og chefkonsulent i Dansk Erhverv
Mindre end en måned efter den nye regering trådte til er den – og boligjobordningen – under pres. Branchen advarer mod afskaffelse af boligjobordningen, og peger blandt andet på, at det er et effektivt middel i kampen mod sort arbejde.
Radikale, SF og Enhedslisten ønsker et opgør med boligjobordningen i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. Kritikken lyder blandt andet på, at der i forvejen er godt gang i byggeriet og at det arbejde udføres som også vil blive udført uden ordningen. I diskussionen af boligjobordningen er det væsentligt at nuancere debatten og se på de to dele af ordningen separat. Faktum er nemlig, at der er store forskelle.
Siden 2016 har ordningen været opdelt således, at der har været en tredjedel, svarende til 6.100 kroner per person, af fradraget forbeholdt serviceydelser i hjemmet som for eksempel rengøring, mens to tredjedele af fradrag var forbeholdt håndværksydelser med et grønt sigte.
Det har tidligere vist sig, at størstedelen af håndværkerarbejdet bliver lavet – fradrag eller intet fradrag. De fleste, der har stået med et mindre eller større håndværkerprojekt kan garanteret også genkende oplevelsen af, at det kan være svært ved at finde en håndværker, der har tid til at løse opgaven. Samme billede kan man desværre ikke tegne af rengøring i private hjem. Her har fradraget en afgørende betydning, når rengøringen i privaten skal vælges til eller fra. Kan de danske børnefamilier med ren samvittighed købe sig til rene hjem, vil det aflaste dem i en travl hverdag, hvor det ofte kan knibe med at få arbejds- og familieliv til at gå op i en højere enhed.
Boligjobordningen – særligt efter den blev gjort permanent – har også været et vigtigt skub i retning af mere ordnede forhold i branchen ved at gøre privat rengøring til et mere attraktivt marked for professionelle rengøringsvirksomheder.
Men selv med ordningen er det forsat dyrt at få hjælp til rengøring hjemme. Dansk Erhverv har tidligere beregnet, at selv med fradragssatserne i boligjobordning skal man tjene over 59.000 kr. om måneden for at kunne veksle én times ekstra arbejde til én times rengøringshjælp. Derfor er det desværre ikke overraskende, at mange selv med fradraget ikke er villige til at betale dét, en times rengøring koster – hvis det vel at mærke skal udføre ”hvidt”. Fjerner man ordningen helt bliver det endnu dyrere. Det betyder enten, at færre vil have råd til at få en hjælpende hånd i hverdagen, eller at ”hvid” rengøring gøres sort. Så i Danske Service og Dansk Erhverv opfordrer vi til, at man bevarer boligjobordningen til gavn for både rengøringsbranchen og for danskerne.