Flere og flere kunder stiller krav til miljø og klima – og mange endda om at rengøringen skal være Svanemærket. Det betyder også, at der er i 2023 var stor vækst i virksomheder, der blev certificeret med Svanemærket. For at blive certificeret til Svanemærket, skal man leve op til en række krav og det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal komme i gang. På dette webinar får vi besøg af Miljømærkning Danmark, som vil hjælpe gøre dig klogere på processen samt hjælpe dig med at finde ud af, hvor du skal starte henne.
Webinaret har blandt andet fokus på, hvilke krav der er til Svanemærket rengøringsservice og vinduespolering, hvad det koster at gå i gang med processen og meget mere.
Hvis du ikke er klar til at gå i gang med denne proces, kan du også deltage for at blive inspireret til, om der er visse bæredygtige tiltag eller fokuspunkter, som I har lyst til at implementere hos jer.
Mød: Sanne Nielsen, HD i afsætningsøkonomi │ Markedsrådgiver i Markedsudvikling og professionelle indkøb for services inkl. Svanemærket rengøringsservice igennem 1 år.
Trine Pedersen, civilingeniør i kemi │ Seniorkonsulent i Certificering inkl. Svanemærket rengøringsservice igennem 8 år, men overdrager nu til Malene.
Malene Nielsen, laborant og miljøtekniker │ Konsulent i Certificering nu inkl. Rengøringsservice, men har 10 års erfaring med hoteller og kantiner, hvor der også er krav til rengøring.