Associerede medlemmer


Få direkte adgang til et stort og meningsfuldt netværk indenfor servicebranchen ved at blive associeret medlem i Danske Service. Virksomheder med relation til rengørings- og vinduespolererbranchen, ejendomsservice og facility management, kan nu melde sig ind som associeret medlem.

Associerede medlemmer har samme adgang til ydelser som ordinære medlemmer med undtagelse af valg- og stemmeret på generalforsamlinger. Medlemskabet giver dermed adgang til at deltage aktivt i netværk og arrangementer og åbner mulighed for at dele viden og komme i kontakt med servicevirksomheder. Dertil kommer også, at man som associeret medlem får adgang til medlemsfordele som blandt andet Danske Services samarbejde med Valified om en nem og tilgængelig ESG-platform til alle.

Medlemskabet er en mulighed for at komme ind dér hvor beslutningerne træffes og relationerne opstår.