Generalforsamling 2020

Danske Service indkalder til Generalforsamling onsdag den 24. juni 2020 kl. 15.00-16.30 på Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K.

Grundet det aktuelle udbrud af Coronavirus i Danmark har Danske Service valgt at aflyse den planlagte generalforsamling den 15 maj. I stedet indkaldes der hermed til generalforsamling i juni, hvor der grundet situationen vil være flere forbehold. Derudover er fejring af Danske Service 50 års jubilæum udskudt til 2021.

Danielle Hansen, formand i Danske Service byder velkommen, når Danske Service afholder generalforsamling. Derefter er der et politisk indslag, hvor Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv, sætter fokus på Dansk Erhvervs arbejde for servicebranchen som følge af coronakrisen.

Traditionen tro inviterer Danske Service til medlemsmiddag kl. 18 på restaurant Maven i København K. Grundet de afstandsmæssige foranstaltninger er det dog en forudsætning, at årets medlemsmiddag alene forbeholdes medlemmer, og ej som vanligt ægtefæller eller kollegaer. Der opfordres desuden til, at medlemmer så vidt muligt deltager med så få repræsentanter som muligt til begge arrangementer. Af samme årsag vurderes det ikke hensigtsmæssigt at afholde et socialt arrangement efter generalforsamlingen.

 

Tilmelding

Generalforsamlingen er kun åben for medlemmer af Danske Service.

Tilmeld dig her

 

Dagsorden

Formalia
Under henvisning til §§ 13 og 14 i vedtægterne indkaldes hermed til ordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Forslag fra bestyrelsen
  5. Forslag fra medlemmer
  6. Kontingentforslag
  7. Budget
  8. Vederlag til bestyrelse og formand
  9. Valg af formand (kun hvert andet år)
  10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  11. Valg af revisorer
  12. Eventuelt


Forslag til generalforsamlingen
Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet under pkt. 5, må være sekretariatet i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen - dvs. 10. juni 2020. 

Revideret regnskab, kontingentforslag, forslag fra bestyrelsen og medlem­merne samt kontingentforslag og budget til behandling under henholdsvis pkt. 3, 4, 5, 6 og 7 skal skriftligt tilgå samtlige medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingen, dvs. senest 16. juni 2020.