Lovforslaget, der forventes at blive vedtaget inden sommerferien, indebærer, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række private og offentlige arbejdspladser til indberetning af oplysninger om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.
Fristen for etablering af en intern whistleblowerordning afhænger af virksomhedens størrelse. Virksomheder med flere end 249 ansatte skal etablere en ordning senest den 17. december 2021. For private virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte træder forpligtelsen først i kraft den 17. december 2023.
Med lovforslaget lægges der desuden op til at indføre en omfattende ramme for beskyttelse af whistleblowere, herunder et forbud mod enhver form for repressalier mod whistlebloweren.
Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside.
Interne whistleblowerordninger
Lovforslaget medfører, at samtlige virksomheder med 50 eller flere ansatte skal oprette en selvstændig, intern whistleblowerordning. Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte kan dog dele ressourcer og oprette en fælles ordning.
Virksomhederne skal udpege en eller flere upartiske personer til at modtage og håndtere indberetninger i den interne whistleblowerordning, kommunikere med de enkelte whistleblowere og følge op på de enkelte indberetninger og give feedback til whistlebloweren indenfor nærmere fastsatte frister. Der stilles en række krav til etablering og håndtering af ordningen, herunder krav om fortrolighed.
Virksomheder kan også vælge at overlade opgaven til en ekstern tredjepart.
Ekstern whistleblowerordning
Det følger af lovforslaget, at der oprettes en ekstern whistleblowerordning, og at den placeres i Datatilsynet. Ekstern indberetning skal kunne ske efter indberetning til en intern whistleblowerordning eller direkte til den eksterne whistleblowerordning uden om – eller grundet arbejdspladsens størrelse i fraværet af – interne ordninger.
Regler for den eksterne whistleblowerordning følger i vidt omfang reglerne for interne whistleblowerordninger.
Hvad kan der indberettes om?
Lovforslaget lægger op til en overimplementering af direktivets anvendelsesområde, hvorefter det vil være muligt at indberette alvorlige overtrædelser af EU-regler og alvorlige overtrædelser af danske love, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, samt andre alvorlige forhold, herunder seksuel chikane.
Ved ”alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold” forstås forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse, herunder oplysninger om strafbare forhold, som overtrædelse af eventuel tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse m.v.
Beskyttelse af whistleblowere
Lovforslaget indfører en omfattende beskyttelse af whistleblowere, herunder et forbud mod enhver form for repressalier mod whistleblowere. Repressalier omfatter bl.a. ansættelsesretlige konsekvenser i form af advarsler, degradering, nægtelse af lønforhøjelse, chikane eller afskedigelse.
Hvis whistlebloweren udsættes for repressalier, har whistlebloweren ret til en godtgørelse, der følger niveauet for ligebehandlingsloven.
Beskyttelsen forudsætter, at whistlebloweren på tidspunktet for indberetningen er i god tro om de oplysninger, der indberettes om, og dermed har rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger er korrekte.
I tilknytning til forbuddet mod repressalier indføres en særlig regel om omvendt bevisbyrde, hvorefter virksomheder er forpligtet til at bevise, at de trufne tiltag/repressalier ikke havde nogen forbindelse til indberetningen.
Beskyttelsen indeholder derudover en særlig tavshedspligt om whistleblowerens identitet.