Sygdomsreglerne er et af de emner, der genererer flest spørgsmål fra medlemmerne. Derfor har Danske Service valgt at tage en længere gennemgang af reglerne med i dette nyhedsbrev.
Reglerne er beskrevet i Serviceoverenskomstens § 31 samt i sygedagpengeloven.
Der er først og fremmest to relevante begreber:
Sygedagpenge – en sats der p.t. (2022-sats) er 120,68 kr./time
Sygeløn – Serviceoverenskomsten definerer sygeløn som præstationsløn, servicetillæg og evt. anciennitetstillæg.
For medarbejdere på lønmodel 1 og 2 betales præstationsløn samt det for medarbejderen gældende brancheanciennitetstillæg.
I 2020 kom også faglært tillæg på. Husk at der kan søges refusion for faglært tillæg i Kompetencefonden.
Når sygelønnen er defineret i overenskomsten, betyder det, at der ikke skal betales aftentillæg, genetillæg m.v., men til gengæld skal der betales ovennævnte sygelønsats for transporttiden, der normalt er takseret med grundtimeløn.
Sygeløn og bidrag til fritvalgsopsparingen
En faglig voldgift har i 2018 vurderet, at der ikke skal betales bidrag til fritvalgsopsparingen af sygeløn, da sygelønnen var aftalt, og at den ikke havde karakter af ferieberettiget løn. Der er i øvrigt aftalt sygeferiegodtgørelse i § 34, stk. 4.
Sygdom under ansættelsesforholdet
Herunder gennemgås sygdom under ansættelsesforholdet for medarbejdere på Serviceoverenskomsten.
Uge 0 - uge 8:
I de første 8 uger af ansættelsesperioden er det kommunen, der skal udbetale sygedagpenge. Dog har man ret til løn under sygdom for resterende arbejdstimer, såfremt medarbejderen må forlade arbejdet pga. sygdom.
Uge 9 - 6. måned:
Efter de 8 uger skal arbejdsgiveren betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage. Det er en betingelse, at medarbejderen opfylder det såkaldte beskæftigelseskrav i sygedagpengeloven.
Den ansatte skal have sygedagpenge fra 1. sygedag.. Kommunen står for sygedagpengene den 31. dag og frem til raskmelding.
Fra 7. måned:
Medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet skal have sygeløn, der er præstationsløn, servicetillæg, evt. anciennitetstillæg og faglært tillæg, eller præstationsløn og det opnåede brancheanciennitetstillæg. Dette gælder kun, hvis 1. sygedag ligger efter opnåelsen af 6 måneders anciennitet.
Bliver medarbejderen syg dagen før opnåelsen af de 6. måneders anciennitet, får denne ikke løn i hele sygeperioden. Medarbejderen skal melde sig rask, reelt forsøge at genoptage arbejdet og derefter melde sig syg igen, før der kan opnås sygeløn.
Medarbejderen har ret til sygeløn, uanset at medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven over for kommunen, og arbejdsgiveren dermed ikke har mulighed for at få refusion fra kommunen. Vær dog opmærksom på situationer hvor medarbejderen misligholder sine forpligtelser over for kommunen. Det er ikke uddybet nærmere her.
70-dages reglen:
Sygeløn betales maksimalt for 70 kalenderdage inden for de sidste 12 måneder. Ved 2020-forhandlingerne skete der en udvidelse fra 56 kalenderdage til 70 kalenderdage.
Der er tale om kalenderdage og ikke sygedage. Man skal huske at tælle mellemliggende fridage med, når medarbejderen er syg på begge sider af fridagene.
Eksempel:
En medarbejder med 2 års anciennitet bliver syg torsdag under arbejdet og går derfor hjem, Medarbejderen er syg frem til tirsdag, hvor medarbejderen igen kommer på arbejde.
Medarbejderen har ret til løn under sygdom for de resterende timer torsdag.
Medarbejderen skulle have været på arbejde fredag og mandag, hvorfor medarbejderen skal have sygeløn for disse to dage. Denne sygeperiode tæller som 5 kalenderdage, idet lørdag og søndag tæller med. Var medarbejderen kommet på arbejde mandag, havde medarbejderen kun fået sygeløn for fredag, og det havde kun talt som to kalenderdage (torsdag og fredag).
På samme måde udregnes kalenderdage, hvis medarbejderen normalt har fri tirsdag og onsdag. Her vil de to fridage tælle med, hvis medarbejderen er syg både mandag og torsdag.