Forbrugspakke: Sådan sætter vi gang i hjulene i erhvervslivet

Det er meget positivt, at man fra regeringens og det samlede Folketings side nu er begyndt at se på den gradvise og nødvendige genåbning af Danmark.

I Dansk Erhverv er fokus i den forbindelse rettet mod at genstarte Danmarks økonomi og danskernes forbrug. Man har allerede spillet ind med en forbrugspakke, hvor det blandt andet foreslås:

  • Udbetaling af indefrosne feriepenge, hvilket vil give 55 milliarder til danskerne.
  • Udvide Boligjob-ordningens maksimumbeløb til det dobbelte, 40.000 kr. pr person. Det kan øge aktiviteten med ca. 3 mia. kr. årligt. Samtidigt foreslås permanent at fjerne sondringen mellem service og øvrigt håndværksarbejde, så danskerne selv kan bestemme, hvilke ydelser de vil benytte.
  • Gøre kørsel over Storebæltsbroen gratis for alle i sommermånederne i 2020 og 2021
  • Bedre offentlig-privat samarbejde og højere forbrug via den offentlig indkøbsmuskel. Derfor bør det offentlige fremrykke en række indkøb og ophæve besparelser på private indkøb.

Det er meget vigtigt, at der udarbejdes en plan for, hvordan man får økonomien i gang igen. Derfor vil Dansk Erhverv også komme med tre yderligere pakker, der skal være med til at skabe grobunden for sunde og konkurrencedygtige virksomheder, vækst og arbejdspladser.

Danske Service er naturligvis - som en del af Dansk Erhverv - med i dette arbejde.

Læs mere om Dansk Erhvervs forbrugspakke

Læs mere om gennemførte hjælpetiltag til dansk erhvervsliv