Brancheanalyse: Rengøringsbranchen i fremgang

Ny analyse fra Danske Service viser, at rengøringsbranchen efter en række stagnations år oplever fremgang. Dog er der væsentlige forskelle mellem rengøringsbranchens underbrancher.
 
En ny analyse som Danske Service står bag viser, at rengøringsbranchen efter en række stagnations år oplever fremgang. Omsætningen er stigende og det samme er antallet af beskæftigede. 
 
Efter en årrække, hvor rengøringsbranchen har stået i stampe er branchen nu inde i en positiv udvikling. Således er branchens omsætning vokset med knap 12 pct. fra 2009 til 2015. Dog er der væsentlige forskelle mellem rengøringsbranchens underbrancher. I almindelig rengøring i bygninger, der udgør den langt største underbranche har således været en negativ udvikling i omsætningen, hvorimod mere specialiserede rengøringsydelser og vinduespolering har oplevet en omsætningsfremgang.

Analysen viser, at der har været en positiv beskæftigelsesudvikling, og at der i dag er næsten lige så mange der arbejder i rengøringsbranchen som i 2009.

Analysen viser yderligere, at rengøringsbranchen har en afgørende betydning for det samlede arbejdsmarked. Branchen beskæftiger mange ufaglærte samt personer med anden herkomst end dansk, og er dermed med til at løfte integrationens opgaven.