Specifikt om tilskud til kurser


Når du har fundet det kursus, du kunne tænke dig at sende dine medarbejdere på, skal du søge kurset og derefter søge om tilskud.

Download simpel guide om ansøgning til kurser her.

Find ansøgningsskema til tilskud til kurser her.

Find positivlisten her.

Søg kurser
Inden du søger tilskud, skal du søge om at deltage på det ønskede kursus. Du skal søge om deltagelse på kurset der, hvor det udbydes - ikke hos Danske Service. Hvis du eksempelvis vil sende en medarbejder på sprogkursus eller ordblindekursus skal tilmelding ske via amukurs.dk.

Når du trykker på “Tilmeld” ledes du ind på en ny side - voksenuddannelse.dk. Herinde kan du se:

1. Hvilken skole, kurset foregår på

2. Kursets startdato

3. Antal ledige pladser

4. Deltagertilfredshed

5. Pris

Hvis du er i tvivl om, hvilken skole der ligger tættest på dig, kan du også se din lokale VUC her.

Søg tilskud
Når du har søgt om deltagelse på det ønskede kursus, kan du søge tilskud til at dække omkostningerne. 

Når du søger om deltagelse på kurset, vil din virksomhed til at starte med selv betale omkostningerne. Efter du har søgt tilskud, og kurset er afsluttet, vil du modtage tilskuddet. I første omgang betaler du derfor selv, og når kurset er afsluttet, er omkostningerne dækket af tilskuddet. Sørg derfor for at søge tilskud i god tid.

Har du spørgsmål eller er i tvivl om, hvilket kursus og tilskud, der er relevant for dig og dine medarbejdere, så kontakt os på cbur@danskerhverv.dk. Derefter ringer vi dig op og hører, hvad dine ønsker er.